Sådan fungerer villaventilation
Vi har mange års erfaring med at levere energibesparende og effektive indeklimaløsninger til industrivirksomheder, kontorbyggeri og offentlige institutioner. Teknikken i villaventilationsanlægget er hentet herfra, og det sikrer et godt indeklima i huset på en energivenlig måde.
Sådan virker villaventilation
Den “tunge” og fugtige luft suges via udsugningsventiler ind i kanaler, som løber oppe på loftet. Luften strømmer videre til et ventilationsaggregat, hvor det føres gennem filtre, før det ledes ud gennem en taghætte eller en gavlrist.
Varmen fra udsugningsluften genanvendes i aggregatet og føres over i den friske udeluft, som bliver trukket ind i aggregatet udefra via en taghætte eller gavlrist. Før udeluften opvarmes, filtreres den for støv, pollen mv., inden den friske og tempererede luft via kanaler på loftet ledes til indblæsningsventilerne, som sørger for at fordele den friske luft i huset.
Luftskiftet sker automatisk, men det er også muligt at tilpasse luftskiftet individuelt via betjeningsenheden centralt placeret i huset. Der kan f.eks. være behov for at skrue op for anlægget og dermed øge luftskiftet, hvis der er mange mennesker i huset, meget røg el.lign. Eller du kan vælge at blæse kølig natteluft ind i soveværelset om sommeren. Mulighederne for individuelle indstillinger er mange.